Vi er en familie som består af, Erlend, Ulla, Lucia og Christian – sammen har vi et lille stueopdræt af Bichon Havanais. I øjeblikket har vi Silke (er gået på pension), Josie, Lulu og Freja. Alle vores hunde er en del af familien, det gælder også hvalpene så længe de bor hos os.
Vores mål er at opdrætte sunde og racetypiske hunde. Denne race er så dejlig, at vi mener, at alle mennesker burde ha’ mindst en Havaneser i sin familie.
Denne lille race er en super lækker hund, som trofast elsker sin eller sine mennesker. Havaneseren elsker at være med i hele familiens aktiviteter, det være sig, alt fra shopping, en tur i skov/strand eller bare sjov leg med ungerne.
Den er utrolig god til at tilpasse sig det, som familien har lyst til. Er man til en rigtig
slappe af dag, så synes Havanaseren, det er super at dase i sofaen. De er også meget
kælende, derfor vores familie er nødt til at have fire havanesere, én til hver når vi hygger i sofaerne.
Sådan begyndte det:
Erlend og jeg er begge vokset op med hunde, og vi har begge haft hunde det meste af vores liv. Det at have hunde i vores liv er noget vi sætter stor pris på, vi kan ikke forestille os et familieliv unden hunde.
Vores interesse for Havaneseren begyndte i foråret 2004, hvor vi besluttede os for at finde en lille, men allergivenlig hunderace. Efter en del søgning på internettet og flere besøg på hundeudstillinger besluttede vi på en sommerdag at besøge Kennel Frihedshåb, som den gang også var racerepræsentant for Bichon Havanais.
Min mand Erlend var meget skeptisk, han kunne ikke lide små “tæppetisser”! Men vi havde ikke været ret længe hos Vibeke og Jørgen (kennel Frihedshåb), før han var ligeså forelsket i denne race som jeg. De her små kønne pelsede hunde, der bare er så imødekommende, glade, morsomme og ikke mindst dejlig bløde.
Alligevel var vi lidt betænkelige ved, om sådan en lille hund kunne hamle op med de to Airedale Terriere vi allerede havde. Vibeke og Jørgen fortalte, at de havde haft et opdræt af New Foundlandere sammen med deres Havanesere, og det havde de gode erfaringer med.
Vi valgte at blive skrevet op til en hvalp, og ventetiden føltes alt for laaang!
De næste mange måneder ringede jeg flere gange til Frihedshåb for at høre, om der snart var en hvalp til os. Endelig var der et kuld. Jeg jublede, der var en sort/hvid tæve til os. Min mand Erlend var på det tidspunkt overbevist om, at vores Havaneser skulle være lys, så jeg måtte takke pænt, nej tak og vente på en lys hvalp.
Ventetiden fortsatte … og langt om længe blev vores hvalp født den 4. november 2004. Vi besøgte hvalpene et par gange, og hentede hende hjem kort før nytår.
Silke, som vi kalder hende, blev straks godkendt som en del af familien af både vores børn og de andre hunde.
Vi er fuldstændig enige om, at denne race trods sin lille størrelse er utrolig robust. Silke legede med vores Airedale Terrier, som om at hun havde samme størrelse. Vi opdagede også hurtigt, hvor let havaneseren er at opdrage, den totale modsætning til Terrier racerne.
Vi besluttede at ringtræne Silke, så vi kunne gå på udstilling. Hun har nu vundet to første præmier. Vi er nu blevet glade for at udstille og avle hunde. Selvom jeg altid har været glad for hunde, havde jeg aldrig troet at jeg skulle blive så “bidt” af det.
I december 2005 købte vi Josie hos Kennel Frihedshåb – denne gang en sort/hvid tæve, hun er bare lækker.Josie klarede sig rigtig godt på udstillinger. Det varede ikke længe for vi søgte om kennelmærke og fik vores første klud hvalpe.
Da opdrætter uddannelsen blev udbudt af Dansk Kennek Klub tog jeg den.
Historien fortsætter, flere hunde og hvalpe er kommet til og vi holder sikkert aldrig op, denne race er alt for skøn til at stoppe.
I foråret 2011 tog jeg den lovpligtige hundeholder uddannelse hos Dansk Kennel Klub.